| Projekter og fadderskaber i Indien | |||
|
Projektets navn: Cheshire Home Projektansvarlig: |
|||
|
Projektets navn: CASP Balwaadi Projektansvarlig: Mette Underlien, Væbnerhatten 95, 5220 Odense Sø |
|||
|
Projektets navn: Tihar Jail Projektansvarlig: |
|||
|
Projektbeskrivelse
|
|||
|
Projektet navn: Casp, Community Aid Sponsorship programme |
;) Geeta på 9 år får hjælp fra terre des hommes |
||
|
Fadderskabsbeløbet går ubeskåret til fadderskabsbarnet og koster kr. 55,- pr. måned.
|
|||
|
Projektets navn: Welfare Home for Children, New Delhi |
;) Sponsorbørn på MCD Skolen |
||
|
Welfare Home for Children, New Delhi er fællesbetegnelsen for følgende 2 skoleprojekter i New Delhi: 1. MCD Primary Girls School. 2. Dev Samaj Modern School. På trods af, at denne skole ledes af en hindu-organisation, er 65% af eleverne muslimer. Her er religiøs diskrimination altså et ukendt begreb. Jeg besøger projektet hver andet år så vidt muligt. Bevæbnet med mit digitalkamera tager jeg billeder af alle vore sponsorbørn så vidt muligt. Der aflægges også besøg i nogle af hjemmene. Billeder og besøgsrapport sendes til fadderne.
|
|||
|
Projektets navn: Bagnan skoleprojekt, Kolkata |
;) "Skolebussen" i Bagnan distriktet |
||
|
Vore sponsorbørn går enten i private eller kommuneskoler i dette distrikt med mulighed for skolegang helt op til 12 klasse. I samarbejde med lærerne udvælger vores kontaktmand i området, Arnab Biswas de børn, hvor behovet for støtte er størst. Der stilles krav til familierne om, at barnet passer sin skolegang og læser sine lektier. Arnab Biswas er en inspirator og en ildsjæl. Han er født og opvokset i lokalområdet, hvis velværd han brænder for. Han har et full-time job, men har alligevel tid til jævnligt at rejse rundt i området for at besøge familierne. I oktober 2008 tog han initiativ til at organisere en tegnekonkurrence for skolebørnene i området. Billeder og tegninger sendes til mig. Under en rundrejse i 2006 stødte Arnab på en fattig familie, Chowdhury, med sønnen Rana på 6 år. Rana fik akut hjertestop, en hasteoperation var påkrævet. Men kirurgerne foretager sig intet, før pengene ligger på bordet. I rekordtempo, primært takket være Holstebro arbejdsgruppe, blev det nødvendige beløb tilvejebragt og overført til Indien. Rana er en svagelig lille dreng, men operationen forløb godt. Da jeg traf familien igen, var hans kæmpesmil til mig beviset på, at vi her oplevede en rigtig solstrålehistorie med happy ending. Så vidt muligt besøger jeg projektet hvert andet år. Bevæbnet med mit digitalkamera tager jeg billeder af alle vore sponsorbørn så vidt muligt. Der aflægges også besøg i nogle af hjemmene. Billeder og besøgsrapport sendes til fadderne. Sponsorbidraget går til betaling af skolepenge og –uniform, bøger, skrivematerialer, transport og evt. medicin. Fadderne modtager en profil af barnet med billede, en follow-up rapport mindst en gang om året
|
|||
|
Projektets navn: Ek Prayaas skoleprojekt, Kolkata |
;) "Skoleporten" ind til Ek Prayaas |
||
|
Projektet støttes af lokale hjælpeorganisationer, og med en symbolsk aflønning yder lærerne deres bidrag. Børnene kommer fra familier, som ofte lever en forhutlet tilværelse i slumkvarteret. Nogle af eleverne har lærerne selv ”samlet op” i slumkvartererne, hvor risikoen for at ende som gadebørn er overhængende. Jeg besøger projektet hver andet år så vidt muligt. Bevæbnet med mit digitalkamera tager jeg billeder af alle vore sponsorbørn så vidt muligt. Der aflægges også besøg i nogle af hjemmene. Et ”hjem” kan f.eks. være et fugtigt kælderværelse med én elektrisk pære, et værelse som under monsunen ofte står under vand. Billeder og besøgsrapport sendes til fadderne. Sponsorpengene går bl.a. til betaling af skolepenge og –uniformer, bøger, skrivematerialer, måltider med høj næringsværdi til morgenmad og frokost. Der modtages en profil af barnet med billede samt en evaluering af barnet i skoleforløbet. Takket være lærernes energi og engagement, modtager jeg hyppigt små breve, julekort og tegninger til fadderne.
|
|||
|
Projektets navn: Tibetanske flygtninge |
|||
|
Disse flygtninge er for en stor dels vedkommende blevet genhuset, men mange af dem er yderst fattige. De kan opretholde livet, men har ikke råd til at sende deres børn i skole. Der er dannet et uddannelsesråd, Council for Tibetan Education of the Dalai Lama, som forsøger at skaffe faddere til disse børn. Fadderskabspengene går til undervisning og lærebøger, og der fremsendes med jævne mellemrum rapporter til fadderne om barnet.
|
|||
|
Projektets navn: Tsunamiramte børn i Kerala provinsen |
|||
|
Området blev meget ødelagt. De fleste i området ernærer sig ved fiskeri, men mange både og redskaber gik tabt under katastrofen. Der er sidenhen købt både og fiskeredskaber således, at dagligdagen kunne genoptages og muligheden for at ernære sig ved fiskeriet, kunne genoptages. Der vil dog gå mange år førend samfundet i dette område vil være på samme fode som før tsunamien. Man modtager 2 rapporter og 1 foto årligt på det enkelte barn.
|
|||
|
Projektets navn: Gadebørn i Chitia og Khetwadi projekterne Projektansvarlige: |
|||
|
Fælles projektbeskrivelse for Chitia og Khetwadi projekterne Man modtager rapport og foto årligt på det enkelte barn.
|
|||
|
Projektets navn: ICSW Slumprojekt Projektansvarlig: |
|||
|
Projektet består at 2 dagvuggestuer/børnehaver for børn under 5 år i et meget fattigt område. Institutionerne er oprettet for at give forældrene til disse børn en tilskyndelse til at sende deres børn i skole og i den sammenhæng fungerer vuggestuerne/børnehaverne som en forskole før børnene skal begynde i en egentlig skole. Hensigten er at give børnene støtte og forberede dem på en skoleatmosfære og samtidig sørge for rigtig ernæring, tøj og et ordentligt sted at få indlæring. Børnene skal være i institutionen i 2 år før de fortsætter i almindelig skole og giver således børnene erfaringer, som anses for en betingelse før den egentlige skole. Herefter starter et nyt forløb med nye børn efter samme koncept. Sponsorprojektet omfatter derfor også skoletasker, blyanter, bøger og legeredskaber, som kan give dem basisviden før skolegang. Institutionerne er som omtalt beliggende midt i et slumkvarter, hvor forældrene er meget fattige og næsten alle er analfabeter. Forældrene har ingen eller kun ringe incitament til at sende deres børn i skole, og samtidig er der en høj kriminalitet. Der stiles mod et videre forløb i skole, men det må forudses, at en del af børnene ikke fortsætter, men der sigtes mod en fortsat støtte til skolegang efter disse 2 år. Det giver samtidig forældrene, typisk moderen, mulighed for at tage forefaldende arbejde væk fra hjemmet, mens børnene er i skole. På denne måde bidrager det til at højne levestandarden og det sociale liv i hele området. Sponsorprojektet er tilrettelagt, så en sponsor ved sit bidrag støtter projektet generelt (gruppesponsorat).
|
|||
|
Projektets navn: The rural Project, Terewayangani Skolen |
|||
|
Levestandarden synes at være under normalen: Der er et helbredscenter og en doktor i landsbyen. Der er ingen brønde, men der findes vandhaner med mulighed for aftapning. Andre steder findes der vand fra boringer, eller der hentes vand fra vandløb. De mandlige familiemedlemmer arbejder på fuld tid i Mumbai i husholdninger, på hoteller eller i butikker. Mænd fra 10-15 forskellige landsbyer deles om ét rum i Mumbai og sender hver 300-600 Rs. tilbage til deres familier pr. måned, men det forslår ikke. Det betyder, at kvinderne må påtage sig arbejde som byggearbejdere eller landbrugsmedhjælpere. En mand tjener ca. 60 Rs. pr. dag, hvorimod kvinderne kun tjener 30-40 Rs. Kvinderne arbejder på en anderledes måde end mændene i Mumbai. Deres arbejde er altid midlertidigt, da de ofte tager tilbage til landsbyen for at arbejde i marken. Når landbrugssæsonen er overstået, tager de tilbage til Mumbai og leder efter mulige jobs, da der ikke er andre indkomst muligheder i landsbyen ud over landbruget. Terewayangani skole henvender sig til elever, som bor indenfor en radius af ca. 5 km. Der går 103 elever på Terewayangani skole, hvoraf 20,5 % er piger. De fleste familier styres af moderen, som også selv står for husholdningen. Piger læser generelt op til 7. klasse, hvorefter de dropper ud. Pigerne diskrimineres i forhold til drengene gennem deres opvækst. Pigernes uddannelse opfattes ikke som vigtig. Skolen blev bygget i 2001 af landsbyens beboere. I løbet af det første år godkendte regeringen deres undervisning op til 8. klasse. I 2002 blev 9. og 10. klasse ligeledes godkendt. Børnene kommer i skole, får skoleuniform, skolebøger, blyanter, et dagligt måltid mad og andre fornødenheder. Forældrene bliver undervist i ernæring og hygiejne. Der modtages en rapport årligt på det enkelte projekt.
|
|||
|
Projektets navn: Gujarat |
|||
|
Gujarat er et ørkenområde, derfor er det meget svært for familierne at tjene til de daglige fornødenheder, langt mindre til uddannelse af børnene. I denne del af verden er der ikke tradition for at uddanne pigerne. Forældrene oplyses om vigtigheden af dette. Terre Des Hommes startede et fadderskabsprojekt umiddelbart efter katastrofen for, at så mange børn som muligt kunne komme i skole og få en så normal hverdag som muligt. Børnene kommer i skole, får skoleuniform, bøger, skoletaske, skrivematerialer, et dagligt måltid mad. Der bliver arrangeret lægeundersøgelser, vaccinationer, undervisning i sundhed og hygiejne (her tages hele familien med). Man modtager 2 rapporter og 1 foto årligt på det enkelte barn. |
|||
|
|
|||
|
|
|||
|
Projektets navn: School project in Karlapakkam |
|||
|
Madras School of Social Work besluttede at gå ind i et projekt med det formål at skabe gunstigere betingelser for dette fattige område og bringe det op på et niveau, hvor beboerne kunne leve af egne afgrøder og arbejde på de lokale virksomheder, mens børnene kunne modtage skoleundervisning. Landsbyprojektet gik kun langsomt frem mod de mål, man havde sat sig, men trods en del vanskeligheder, lykkedes det. Der opførtes 2 typer af stråhytter til familierne. Desuden opførtes større murede bygninger, som hver især kunne huse 30 børnehavebørn, hver med et sundhedscenter med en deltidslæge og en fuldtidsassistent samt en aftenskole til at uddele opgaver og tilbyde lektiehjælp for at få skolebørnene til at fuldføre deres skolegang. De sidste 10 år har været en spændende periode i hele udviklingsprojektet. Der er blevet bygget små sundhedscentre af egen konstruktion med grundlag for flere aktiviteter, så som uddannelse for voksne, kvindeaktiviteter og familieplanlægning. Flere end 500 unge mænd og kvinder blev oplært i forskellige programmer både i og udenfor centrene. Omkring 120 børnehavebørn er blevet passet i de små centre. Selvhjulpne kvindegrupper og ungdomsorganisationer er blevet dannet. De er tilknyttet forskellige organisationer både regerings- og ikke statslige. Målet for Rural Development Centre – som projektet kaldes – er at udvikle det til et mangesidet udviklingscenter med træning, undervisning rettet mod højere uddannelser, at forbedre hverdagen i de fattige landsbyer, forbedre kvindernes forhold, hjælpe de fattige og at beskytte naturen. Specielle aktiviteter, som er baseret på forskellige nødvendigheder, vil der blive taget fat på. Forbedring af transport og infrastruktur, teknologisk videnoverførsel til at videreudvikle det bestående landbrug, heri inkluderet fornyelse og alternative energiformer, udvikle sponsorship programmer, uddanne unge og introducere oplysningsteknologi for at udvikle bestemte områder i landsbyerne. Terre Des Hommes gik ind i projektet med henblik på at skaffe sponsorer til ca. 100 skolebørn fra de fattigste familier. I løbet af det første år var næsten alle børn blevet sponseret af danske enkeltpersoner og familier. Det betyder dog ikke, at der ikke er brug for yderligere hjælp for at sikre en stabil udvikling for hele området. I 2001 blev projektet besøgt sammen med Mr. Vijayaram og Mrs. Rema som ville tage med os på turen og vise os rundt. Det blev en helt uforglemmelig dag for alle. Vi blev modtaget som statsoverhoveder på den største af skolerne og blev behængt med blomsterkranse. Næsten alle børnene var samlet der sammen med de fleste af forældrene. Alle fik forklaret selve sponsorprojektet og børnene fik lejlighed til at præsentere sig selv og deres forældre. Ikke mindst var det dejligt at se, at så mange af forældrene var mødt frem og gerne ville have oplysninger om betydningen af skolegang og uddannelse. Vi kunne derfor kun opfordre dem til at lade deres børn fortsætte i skolen og ikke lade sig friste til at tage dem ud, hvis familien fra tid til anden havde brug for deres arbejdskraft i hjemmet eller erstatte deres forældre på deres job, hvis de selv havde fået forfald. Det var vores indtryk, at de godt forstod det, men omvendt var vi nødt til at forsikre dem om, at vi nok skulle tage vare på sponsoraterne. Vi havde rigtig mange kasser med sager med til fordeling på skolerne, bestående af t-shirts, sko, kasketter, blyanter og papir, malebøger etc. Der var nok til, at alle ville få noget de havde brug for og som Rema og Vijayaram ville sørge for at fordele. Efter denne første fællessamling fortsatte vi til en af de mindre skoler, hvor vi også blev mødt med åbne arme. Vi havde til alle skolerne medbragt nogle dåser med tavlelak og nogle pensler, og det var en stor oplevelse at høre skolelederen fortælle, at hun netop havde ansøgt de lokale myndigheder om penge til tavlelak og pludselig står vi foran hende med netop denne. Det er en dejlig oplevelse at se hjælpen ramme rigtigt. Vi havde derudover den særlige oplevelse at besøge nogle af børnene i deres eget hjem. Som det fremgår af billederne bor de i ganske små lerhuse med et tag af palmeblade, men pænt og velholdt var der. Det var stolte børn og forældre vi besøgte, men vi tror også det er med til at give dem et indtryk af, at projektet er virkeligt og der bliver gjort noget for dem. Det er vigtigt, at forældrene er positive, hvis det skal lykkes. Hvor var det dejligt at holde "sine" børn i hånden og meget specielt var det at se mormor på 82 med sin dejlige Thenmozhi. Det var noget særligt og hvor var hun stolt og fulgte os hele vejen rundt og næsten med op i bussen. Det var en meget oplevelsesrig og god dag for alle. Vi var meget imponerede over den fremragende planlægning og den velorganiserede måde projektet kører på., så en meget stor tak til Vijayaram og især til Rema, der efterfølgende er flyttet ud i en af landsbyerne for at være tættere på den daglige ledelse af projektet. Det er meget flot gjort, og vi har fornøjelsen af at være i tæt kontakt med hende om børnenes situation og hvad der eventuelt bør gøres for dem og også kunne hjælpe individuelt hvis der skulle opstå særlige behov, da vi lægger stor vægt på, at børnene skal kunne blive i skolen trods forældrenes i perioder meget vanskelige situation med ringe eller ingen indkomst eller ringe udbytte af afgrøder. Det er meget opløftende at være med i et projekt, der med så små midler kan realiseres på en så fremragende måde og få lejlighed til at besøge børn og forældre og se deres stolthed ved at lære. Ud over undervisning for børnene, arrangeres der med mellemrum weekend undervisning, idrætslege med videre for at styrke fællesskabet. Specielt forældrene har bakket meget op om disse arrangementer, hvor de blandt andet lærer om udnyttelsen af afgrøderne, hygiejne og sundere madlavning. Projektets stabilitet understreges ved, at ud af de ca. 100 børn, er kun 3 taget ud af skolen i 2002, mens andre er kommet ind i stedet. Selv om alle børnene nu har sponsorforældre, så er man meget velkommen til at kontakte os og tegne et sponsorat, da der stadig er børn, der trænger til hjælp. Det ville vi meget gerne forhindre ved af skaffe penge til symaskiner og materialer og et sted, hvor de kunne lave deres eget lille fællesskab og selv sælge deres produktion på de lokale markeder. Dette projekt vil blive igangsat sommeren 2003, idet Rambølls humanitære fond har givet en startkapital til indkøb af symaskiner og skolerne har velvilligt stillet lokaler til rådighed, men hvis nogen har lyst til at bidrage med lidt penge til materialer mv., er de velkomne til at kontakte os. Vi kan garantere, at alle pengene går ubeskåret til projektet og det er utroligt hvad 50,- kr. om måneden kan udrette. Sponsorer er altid velkomne til at sende breve eller e-mails til deres sponsorbarn gennem os. Vi sørger for den videre formidling og alle sponsorer bliver regelmæssigt orienteret om udviklingen.
|
|||
|
Projektets navn: Coimbatore |
|||
|
I Pioneer House i Coimbatore er der ca. 30 børn, og langt de fleste er forældreløse. Børnene får tilstrækkelig mad, og de dygtigste i skolen får en boglig uddannelse, de øvrige lærer et håndværk. |
|||
|
Projektets navn: Shanti Bhavan, Chennai |
|||
|
Der er tale om et gruppefadderskab. Vi støtter en gruppe på 24 børn med skolegang. Man får rapport fra projektet og billede og breve fra børn, men man er ikke tilknyttet et bestemt barn.
|
|||
|
Projektet navn: Pune |
|||
|
Det er ofte umuligt at sende børnene i skole, da pengene først skal bruges til mad. Det er en vigtig opgave at hjælpe disse børn og give dem en chance for at slippe væk fra slumkvartererne. Den eneste mulighed for dette er skolegang. De fadderskaber, der oprettes i Danmark under dette projekt, er formidlet gennem den indiske organisation CASP, som er en veldrevet organisation, som har høje idealer med sit arbejde. CASP arbejder overordnet med at udvikle strategier og programmer, som kan forstærke de enkelte børns, familiers og små samfunds kvalifikationer og praktisk på at hjælpe de enkelte nødlidende børn og familier bl. a. ved at skaffe disse børn en sponsor til betaling af den nødvendige skolegang og de deraf afledte udgifter. Terre Des Hommes, Danmark har et meget fint samarbejde med organisationen og børnene i dette projekt kommer hovedsageligt fra Mumbai (Bombay), Delhi, Pune og Kerala. Der er kontakt gennem organisationen til hvert enkelt barn, som besøges i hjemmet en til to gange årligt af en socialarbejder. Denne udarbejder rapport om barnets almene tilstand, skolegang og hjemlige status, og rapporten sendes herefter til projektlederen i Danmark, der videresender den til den respektive fadder. Det er en betingelse for hjælpen, at barnet passer sin skolegang og lektier. |
|||
|
Projektet navn: Vatsalya |
|||
|
|
|||
|
Projektet navn: Stri Niketan mor/barn - klinik |
|||
|
Mor/barn hjemmet består af et middelstort rum med 4-5 senge, et meget lille køkken og et lille baderum m. indisk toilet (et hul i gulvet). De kvinder, der kommer her for at føde og være den første tid efter fødslen, er meget ofte helt unge piger, der er blevet bortvist fra deres hjem, eller nogle har, som millionvis af andre indere, levet på gaden. Stri Niketan er således et af de få steder, der tager sig af disse piger under graviditeten, hjælper dem ved fødslen og efter fødslen. Shaila Samuel, som har arbejdet sammen med os i over 20 år passer stedet, som hun dagligt tilser. Hun er der, når pigerne skal føde og hjælper til med alt. Under topbelastning er der ikke senge nok, ej heller babyvugger, samt sengelinned, håndklæder m.m. |
|||
|
Projektet navn: Trankebar projektet, Indien |
|||
|
Mange forældre er selv analfabeter og har ikke forståelse for nødvendigheden af uddannelse. Der modtages rapport om barnet 2 gange om, året og der modtages 1 billede På samme projekt støtter Terre Des Hommes også retarderede børn. Børn som er retarderede har meget vanskelige vilkår i Indien. Børnene som støttes igennem Terre Des Hommes bor alle sammen på et hjem. |
|||
|
Projektet navn: Facse krisecenter |
|||
|
Alle socialarbejderne har et arbejde om dagen og arbejder ”Freelance” for FACSE i fritiden. Projektet er ved at få et sådant omfang, at de nu håber at få midler til et lille kontor med 1-2 ansatte (heldags). Dette er et projekt, som vi vil arbejde meget for at udvide, da behovet er ualmindeligt stort, og da det må forventes, at misbrug af børn og kvinder desværre også indenfor turistindustrien ikke formindskes. |
|||
Projektet navn: CASP Tilhørsted: Mumbai og New Delhi Vores samarbejdspartner: Girija Sapre Projektets formål: Give børnene fra slumområderne en skoleuddannelse Projektets art: Fadderskabsprojekt Antal børn: P.t. 125 børn Et fadderskab koster: kr. 50,- Projektansvarlig: Heidi Jørgensen, Taffelbays Allé 2 C, 2900 Hellerup Tlf. 39 62 75 79, mail: heidi-joergensen@hotmail.com KLIK HER FOR AT STØTTE DETTE PROJEKT! |
|||
|
Det er ofte umuligt at sende børnene i skole, da pengene først skal bruges til mad. Det er en vigtig opgave at hjælpe disse børn og give dem en chance for at slippe væk fra slumkvartererne. Den eneste mulighed for dette er skolegang. De fadderskaber, der oprettes i Danmark under dette projekt, er formidlet gennem den indiske organisation CASP, som er en veldrevet organisation, som har høje idealer med sit arbejde. CASP arbejder overordnet med at udvikle strategier og programmer, som kan forstærke de enkelte børns, familiers og små samfunds kvalifikationer og praktisk på at hjælpe de enkelte nødlidende børn og familier bl. a. ved at skaffe disse børn en sponsor til betaling af den nødvendige skolegang og de deraf afledte udgifter. Terre Des Hommes, Danmark har et meget fint samarbejde med organisationen og børnene i dette projekt, kommer hovedsageligt fra Mumbai (Bombay), Delhi, Pune og Kerala. Der er kontakt gennem organisationen til hvert enkelt barn, som besøges i hjemmet en til to gange årligt af en socialarbejder. Denne udarbejder rapport om barnets almene tilstand, skolegang og hjemlige status og rapporten sendes herefter til projektlederen i Danmark, der videresender den til den respektive fadder. Det er en betingelse for hjælpen, at barnet passer sin skolegang og lektier. |
|||