Sri Lanka

Projektbeskrivelse
Nugegoda projektet på Sri Lanka har eksisteret i 22 år, og igennem alle årene har Michael Gunasekera været leder for projektet.
De børn, der er tilsluttet projektet, er børn af meget fattige familier, hvor forældrene ikke har noget fast arbejde, eller børn hvor den ene eller begge forældre er døde

Børnene får skoleuniform, skoletaske samt andet udstyr, der er nødvendigt for at gå i skole.
De får et måltid mad hver dag, og de bliver tilset af en læge mindst 2 gange om året. Hvis der er behov for det, får de også gratis medicin.
Hver lørdag får de lektiehjælp på centret. Det er ikke kun det enkelte barn man hjælper, idet hjælpen kommer hele familien til gode, idet man forsøger at inddrage forældrene i projektets arbejde.
En gang om måneden indkaldes forældrene til et møde, hvor mange forskellige ting bliver drøftet. Forældrene deltager også i forskellige kurser på centret, det kan f.eks. være i hygiejne, eller omkring sundhed.

Nogle familier har lånt penge af projektet til indkøb af f.eks. en symaskine eller værktøj, så de kan starte en lille hjemmeindustri og derved tjene nogle penge. Andre har lånt penge for at bygge en lille hytte, men alle afdrager et lille beløb hver måned.

Forældrene er også med til at arrangere mere festlige sammenkomster f.eks. den årligt tilbagevenden julefest, hvor alle børn får en lille gave.
Endvidere arrangeres hvert år en familietur for samtlige børn og søskende til et historisk sted på Sri Lanka, for at børnene også på den måde kan lære deres lands historie at kende.

Der bliver kørt flere forskellige kampagner på projektet bl.a. en årlig bloddonor dag, hvor forældrene kommer og giver blod til brug på hospitalet. Endvidere kører der en AIDS kampagne, hvor man fortæller om, hvad man kan gøre for at undgå at få AIDS.

Børnene har også en årlig opgave, hvor de skal prøve at tjene lidt penge, og for pengene bliver der købt frugt, hvorefter de alle besøger hospitalet og deler frugt ud til de indlagte. Børnene lærer på den måde, at de også skal være med til at give andre en god oplevelse.
                                                                              
Der modtages 1 gang årligt en rapport på barnet samt en rapport fra projektet.

I Trincomalee ligger døvekostskolen ”The Keller School” med plads til 48 børn i alderen 6 – 20 år. De døve børn undervises i mundaflæsning, udtale og lidt tegnsprog – foruden almindelige skolefag. Mundaflæsning er vigtigere end tegnsprog, da børnene jo gerne skulle kunne kommunikere med andre, som ikke har mulighed for at lære tegnsprog. Desuden findes der ikke højere læreanstalter på Sri Lanka, hvor døve børn har mulighed for at læse, ligesom der er meget få døveskoler.

På skolen gør man meget ud af at undervise pigerne i alle former for syning og drengene i alle slags tømrer- og snedkerarbejde. Når de er færdige med skolegangen efter 9. – 10 klasse, hjælper man dem med at få job, så vidt det er muligt.
En gang om året er alle børnene til høreprøve, og mange skal have høreapparaterne fornyet.
Kontaktperson, leder og personale er indfødte Sri Lankanere, og de er alle meget idealistiske, dygtige og meget pålidelige. Mange af dem har taget en uddannelse indenfor det bestemte område, de er sat til at forvalte. Til at tage sig af det praktiske på Sri Lanka er der nedsat en bestyrelse med ansvar for den daglige drift.
Man modtager 1 rapport årligt.

På dette projekt er det muligt at støtte et enkelt barn, eller man kan støtte hele projektet.

Denawakawatte Village er en landsby som ligger ca. 2 timers kørsel fra Colombo.
Landsbyen ligger utroligt smukt midt i Sri Lankas jungle. Det er en landsby med ca. 500 indbyggere. Deres huse ligger på skråninger i et næsten ufremkommeligt terræn, hvor man må gå/hoppe fra den ene store sten til den anden for at komme frem til de enkelte huse, mange af husene er faldefærdige. Andre af landsbyens beboer har lånt penge af regeringen for at bygge et hus, og betaler af på det hver måned.
Det er meget svært, at få arbejde for beboerne i landsbyen, den eneste mulighed er arbejdet i teplantagerne, men der er grænser for, hvor meget arbejdskraft de har behov for.
Derfor er det meget få af familierne som har det økonomiske overskud til at sende deres børn i skole.

På projektet er der 18 drenge og 18 piger. Børnene kommer i skole, får skoleuniform, et dagligt måltid mad, kommer til tandlæge og læge samt får andre nødvendige fornødenheder. Forældrene bliver undervist i familieplanlægning, sundhed og hygiejne, samtidig med at man prøver at få kvinderne i gang med at fremstille forskellige former for håndarbejde således, at de kan være med til at skaffe penge til familiens udgifter.

Der modtages en årlig rapport, samt billede af det enkelte barn.

Baggrunden for dette fadderskabsprogram, som er startet 1. januar 2007 er følgende: For 20 år siden søgte terre des hommes en kontakt i Sri Lanka, der kunne administrere et fadderskabsprogram, de ville oprette på øen. Ranjit, som er født i Sri Lanka, formidlede kontakten til Michael Gunasekera.

Vi har løbende besøgt programmet i slumkvarteret i Colombo og været meget imponeret over den indsats M.G. og hans to hjælpere udfører.
Efter tsunamien startede ildsjælen M.G. endnu et program på sydkysten i Pelena i Weligama distriktet. Vi tilbragte to dage i 2006 sammen med M.G. og den buddhistiske præst, der leder den lokale skole. Denne præst, som kender dette område bedre end andre, er den, der udvælger de familier, der er allermest trængende. Der bliver dog også stillet krav, og hvis barnet ikke passer sin skolegang til punkt og prikke, eller hjemmet ikke bakker op, går hjælpen til et andet barn.

Pelena er et utrolig fattigt område. Mange af forældrene er uden uddannelse og har derfor svært ved at forsørge deres børn. Skolegangen er gratis, men hvis hjemmet ikke kan sørge for udgifter til skoleuniform, skoletaske, et måltid mad på skole, skolematerialer o.s.v. kan barnet ingen skolegang få.

Ved at tegne et fadderskab for disse børn sikrer man, at barnet kommer ud af den sociale arv ved at få skolegang og derved chancen for en uddannelse.
Det er det bedste, man kan give børnene i dette dejlige land, som har lidt så meget, først på grund af den urolige situation i landet i mange år, og dernæst med tsunamien og dens følger.

Man vil modtage en årlig rapport samt et billede af barnet.

Projektbeskrivelse
Evelyn Nurseries er et kristent børnehjem for piger fra 1-20 år. Pigerne bor på børnehjemmet, idet deres familier af en eller anden grund ikke kan have dem hjemme.
Børnehjemmet sender pigerne i skole – mange går på privatskole – og man hjælper dem til en uddannelse eller et job, før man ”slipper” dem. De bor på værelser med 4-8 piger i hvert værelse.
I ferierne besøger pigerne deres familie. Når pigerne har forladt ”Evelyn Nurseries” sker det ofte, at de besøger børnehjemmet i deres ferie, idet de betragter dette som deres egentlige hjem – og de er altid velkomne.
De piger, som er i gang med at tage grundeksamen, befinder sig i en bungalow, hvor de undervises i husgerningens finere kunst. Pigerne konkurrerer indbyrdes i at holde bungalowen i fineste orden. Børnene holdes oppe på mærkerne i forsøget på at få haven så smuk og farverig som muligt. De bliver behandlet som modne unge kvinder, som kan honorere ethvert ansvar, som bliver dem pålagt. De bliver opfattet som intelligente og dygtige børn, som med den rette vejledning, skulle kunne nå samfundets top. Ønsket er at se dem alle klare sig godt.

Kontaktperson, leder og personale er indfødte srilankanere, og de er alle meget idealistiske, dygtige og meget pålidelige. Mange af dem har taget en uddannelse indenfor det bestemte område, de er sat til at forvalte. Til at tage sig af det praktiske i Sri Lanka er der nedsat en bestyrelse med ansvar for den daglige drift.

Man modtager 1 rapport og 1 foto årligt på det enkelte barn.
Et fadderskab koster kr. 100 pr. måned

Projektbeskrivelse
Forældrene er ikke flinke til at sende deres børn i skole på grund af, at det har været indbringende på kort sigt at sende dem ned på stranden for at sælge deres hjemmelavede ting eller for at tigge. Dette forsøger vi med held at imødegå med tilbud om hjælp til mad, tøj og skolegang, således at børnene ikke bliver afhængige af turisterne, men får en uddannelse, der giver dem mulighed for en bedre tilværelse end deres forældre.

Mange af børnene i projektet har mistet den ene af forældrene, og den anden har typisk enten ikke noget arbejde eller tjener meget lidt. Børnene får en god skoleuddannelse, og mange går på specielle kurser f.eks. dans og sang.

Kontaktperson, leder og personale er indfødte srilankanere, og de er alle meget idealistiske, dygtige og meget pålidelige. Mange af dem har taget en uddannelse indenfor det bestemte område, de er sat til at forvalte. Til at tage sig af det praktiske i Sri Lanka er der nedsat en bestyrelse med ansvar for den daglige drift.

Man modtager 1 rapport og 1 foto på det enkelte barn årligt.

En børnehave i Kandy med plads til 30 børn er opført i tilknytning til børnehjemmet ”Evelyn Nurseries”. Alle religioner er her repræsenteret.
Disse børn bor med deres familier i højlands-slummet i Kandy, og de er særdeles fattige. For det meste er de under- og fejlernærede og syge, når de begynder i børnehaven. Med lægebistand og en god ernæringsrigtig kost i børnehaven, retter de sig hurtigt og udvikler sig i positiv retning. I børnehaven bliver de aktiveret med fælles leg og sang.
Forældrene bliver jævnligt undervist i ernæringslære, hygiejne samt børnebegrænsning. For en del af det beløb, som kommer ind, købes madrationer, som mødrene får med hjem, således at hele familien nyder godt af bidraget. Ofte bidrages der også til reparation af hytterne samt til at sætte forældrene i gang med et lille erhverv.
Under opholdet i børnehaven bliver børn og forældre motiveret for børnenes skolegang bl.a. ved undervisning på stedet på børnehaveklassetrin, og ved 5-års alderen udstyres børnene med skoleuniformer og bøger, som man selv skal købe for overhovedet at komme i skole.
Kontaktperson, leder og personale er indfødte Sri Lankanere, og de er alle meget idealistiske, dygtige og meget pålidelige. Mange af dem har taget en uddannelse indenfor det bestemte område, de er sat til at forvalte. Til at tage sig af det praktiske på Sri Lanka er der nedsat en bestyrelse med ansvar for den daglige drift.

Man modtager 1 rapport årligt på projektet. 

Dette projekt køres i tæt samarbejde med nogle katolske nonner,
og dets primære opgave er at hjælpe fattige børn som bor hjemme eller
som er kommet på et af de børnehjem som nonnerne driver.
Adskillige af disse børns familier er i løbet af de år som projektet har
eksistere blevet i stand til at klare sig selv, enten ved at de har fået etableret en
lille forretning, hvor der f.eks. sælges håndarbejde, grønsager m. m, eller de har
fundet arbejde i nærheden af hvor de bor.    

Børnene kommer såvel fra Colombo - som fra Kandyområdet.

Et fadderskab betyder at barnet får hjælp til mad, tøj, skolegang bøger m. m

Man modtager 2 rapporter og 1 foto på det enkelte barn om året.

Dette projekt er et individuelt fadderskabsprojekt, ledet og styret af Nonnerne på "Sisters of the Cross"-klostret i Kundasala (nær Kandy).

Børnene, der er tilknyttet projektet, bor hos deres forældre, eller den af forældrene, der endnu lever, i usle hytter uden vand, el, eller vinduer og med tag af palmeblade, der ikke giver meget beskyttelse mod monsunregnen. Madlavning foregår over åben ild.

Fædrene er som oftest daglejere, dvs. at der ikke er arbejde til hver dag- kun, hvis man er heldig. Da mange af mødrene er analfabeter, er det næsten umuligt for dem at finde arbejde.

Børnene kommer i skole, de små på klostret, de større i byens skole, de får lægehjælp og medicin, hvis det er påkrævet.

Hver dag får børnene et godt og nærende måltid mad, de får skoleuniform (et krav fra myndighedernes side), skolebøger m.m. samt fodtøj og anden nødvendig beklædning.

Der modtages en rapport med oplysninger om de enkelte børn en gang årligt, som tilsendes alle fadderne.

Teplantage-projektet ledes og styres af nonnerne på "Sisters og the Cross"-klostret i Kundasale.

Disse teplantager ligger oppe i bjergene midt på øen. Vejen derop er meget dårlig og i regntiden næsten ufremkommelig. Befolkningen her er næsten alle tamiler og udgør hovedparten af arbejdskraften i teplantagerne. Deres forfædre blev "importeret" fra Indien omkring 1820, og de betragtes i dag som statsløse. Langt de fleste af disse tamiler er analfabeter, nøden er stor og livsbetingelserne dårlige.

Derfor ønsker de inderligt, at deres børn får lært at læse og skrive, således, at deres muligheder i fremtiden bliver bedre ende forældrenes.

Nonnerne sørger for at børnene kommer i skole, de små i den lille bygning/kirke på stedet, de større i skolen, 3-4 km. nede ad bjerget. Børnene får et godt og nærende måltid mad, helst en gang daglig samt lægehjælp og medicin, hvis det er påkrævet. Skoleuniform ( et krav fra myndighedernes side), skolebøger m.m., fodtøj og anden nødvendig beklædning.

Der modtages en rapport om livet derude i teplantagerne ca. 1 gang

Projektbeskrivelse
Projektet er beliggende på vestkysten ca. 2 timers kørsel fra Colombo. Børnene kommer
fra to distrikter i området. Børnene mødes hver dag af stor fattigdom, idet det er svært for
forældrene at finde arbejde. Det skyldes, at distrikterne ligger for langt fra kysten, så det
ikke er muligt at ernære sig ved fiskeri. Det eneste område, hvor der er muligt at finde
arbejde, er som bygningsarbejder, men på grund af regntiden er det arbejde begrænset til
bestemte perioder om året.
Der tilsendes fadderen 2 rapporter om året.

Projektet er beliggende ca. 250 km fra Colombo nærmere betegnet nord for Kandy.
Projektet er beliggende i et fjerntliggende område langt fra alt ting
Børnene mødes hver dag af stor fattigdom, idet det er svært for forældrene, at finde
arbejde. Hvis forældrene er heldig og finde arbejde er det et ustabilt dagsarbejde, måske
kun for en eller få dage og det meste af det arbejde som findes er som landarbejder eller
et arbejde i rismarkerne.
Børnene har langt til skole, og er trætte når de når frem. Hele transport systemet er i
området uregelmæssig, og børnene kan ikke satse på at nå frem til skolen til tiden, hvis de
skal benytte bussen som et transportmiddel.
Der tilsendes fadderen 2 rapporter om året.