VI HAR BRUG FOR FLERE MEDLEMMER
Som medlem kan du være med til at styrke Terre des Hommes Danmark. Blandt andet kan du møde op til vores årlige Generalforsamling og stille forslag, spørge ind til vores organisation og høre om vores projekter. Vores medlemmer er med til at bidrage til, at vi kan holde vores største kvalitetssignatur i hævd, som er at alle kærkomne bidrag går ubeskåret til børnene/projekterne ude i verden. Det kan udelukkende lade sig gøre, fordi vi i Terre des Hommes Danmark arbejder 100 procent ulønnet og frivilligt ved siden af vores arbejde, at vi ikke drukner i tung administration.
Men lige meget hvordan vi vender og drejer det, så koster det penge, at drive en nødhjælpsorganisation. Det koster penge at sende penge ud til børnene, at have penge i banken, administrationsomkostninger, domæne, webhotel, nyhedsbrevsmail og kontingenter til diverse offentlige institutioner, etc. Og som alt andet i verden, så stiger priserne.
Så kender du en eller flere, som kunne tænke sig at være medlem af Terre des Hommes Danmark, så hjælp os med at styrke Terre des Hommes Danmark og del gerne dette i dit netværk. Et medlemskab koster 150 kr. årligt.
Hvis du følger nedenstående link, kan du se hvordan du kan bliver medlem.
https://www.terredeshommes.dk/det-kan-du-goere/bliv-medlem
LANDSAMBASSADØR JAN SCHOUS JUBILÆUMSSHOW
Terre des Hommes landsambassadør Jan Schou blev i den grad fejret i Rottefælden søndag den.20 marts i Svendborg. Det er 50 år siden Jan trådte ind på en scene og 25 år siden Jan første gang var med i en revy i Rottefælden Svendborg.
I 1975 blev han uddannet på Skuespillerskolen ved Odense Teater, Jan har været med i Landets 28 revyer, hvilket i sig selv er en bedrift og i 1980 blev han kåret som Årets Revyfund, og i 2008 blev som Årets Revykunstner.
Der blev ikke sparet på kærlige og varme roser som med rund hånd blev delt ud til Jan, som i den grad fortjente det.
Terre des Hommes Danmark var naturligvis tilstede, hvor vi sammen med ca. 400 gæster blev underholdt af bl.a. Keld & Hilda Heick, Leif Maibom, Flemming Krøll, Arne Lundemann, Liselotte Krogager og Rasmus Krogsgaard.
Det var en fornøjelse og underholdende at gå ned af "memory lane" med Jan og de gæster som var inviteret, stod tydeligt at Jan har og stadig gør en stor indsats i dansk showbiz.
Fra Terre des Hommes Danmark skal lyde endnu et kæmpe tillykke med jubilæet
Skuespillerparret Christine Astrid og Mikkel Schrøder som var værter for showet afslørede at overskuddet fra jubilæumsshowet blev tildelt Terre des Hommes Danmark. Tusind tak til Rottefælden, det er fantastisk!!
På nedenstående link kan du høre om Jans samarbejde som Landsambassadør for Terre des Hommes Danmark. https://youtu.be/XUZFbKsQB9M
HUSK AT BETALE MEDLEMSBIDRAG
Inden Nyhedsbrevet slutter, vil vi minde jer om, at vi nærmer os tiden, hvor vi sender en lille hilsen til jer om det årlige medlemsbidrag. Vi er meget stolte over, at vi år efter år har fokus på at de midler som sponsoreres, går til børnene, men vi har alligevel stadig brug for hjælp til at drive Terre des Hommes Danmark.
Som andre frivillige organisationer, har vi naturligvis udgifter forbundet med at drive en forening, hvor der skal bruges midler til revision, gebyrer, pengeoverførsler m.m., hvilket er noget vi ikke kan komme udenom.
Derfor er dit medlemsbidrag af højeste betydning for, at vi også i fremtiden kan udsende de indbetalte fadderskabsbeløb til børnene uden at skulle indregne andet end absolut uundgåelig administration og gebyrer.
Vi håber, at du vil støtte os ved at indbetale det årlige medlemsbidrag på 150 kr. pr. person
Medlemsbidraget bedes indbetalt til Nordjyske Bank på konto:
Reg. nr. 7448
Kontonr. 1011513
På forhånd tusinde tak.
GALLASHOW PÅ GANLØSE KRO
Det er blevet en herlig tradition for mange gæster at lade sig underholde på Ganløse Kro til det store Gallashow, som hvert år afholdes i marts. Igen i år var der totalt udsolgt da Ganløse kro og Landsambassadør Jan Schou slog dørene op til noget af et brag af en fest hvor overskuddet gik til Terre des Hommes Danmark.
Jan Schou havde igen i år formået at samle en gruppe af dedikerede skuespillere og entertainere, der løftede humøret hos os alle og gjorde søndagen endnu mere morsom. Alle stillede gratis op og gjorde deres til at vi fik samlet penge ind til de mange nødlidende børn.
Alle medarbejderne på Ganløse kro donerede deres løn til samme formål, hvilket er imponerende - et stort tak skal lyde til kroens ejere, serveringspersonalet og alle de skønne skuespillere og entertainere, jeres indsats er guld værd.
Terre des Hommes Danmark havde opstillet en tombola, hvor der blev solgt flittigt ud af lodderne og hvor flotte præmier blev delt ud.
Der arbejdes på en lille video fra gallashowet som i april måned vil blive lagt ud på vores hjemmeside.
VIL DU VÆRE MED TIL AT GØRE EN VERDEN TIL FORSKEL?
Terre des Hommes Danmark søger fadderskabsledere, til at sikre skolegang for børn, primært i Indien og Sri Lanka. Opgaverne består i at være mellemled, mellem udvalgte projekter i Indien og Sri Lanka og fadderne i Danmark, som skal orienteres om deres fadderbarn/børn igennem de årlige rapporter, som bliver sendt til Danmark, samt bistå med kommunikationen når fadderne ønsker, at sende gaver ud til fadderbarnet/børnene.
Arbejdet er ulønnet og du vil være med til at styrke Terre des Hommes Danmark, så vi kan hjælpe endnu flere børn i nød.
Til gengæld kan vi tilbyde;
- Personlig oplæring og støtte til du er selvkørende
- Et tæt samarbejde med vores ansvarshavende kontaktperson for fadderskabslederne Annette Jørgensen
- Netværk af andre fadderskabsledere og med minimum to fysiske møder årligt
- Relevant baggrundsmateriale så du kommer til at kende Terre des Hommes Danmark/International, samt skabeloner og diverse materialer så du kan strukturere dit arbejde
- Egen e-mailadresse
- Intranet at arbejde sikkert i
- En engageret og dedikeret bestyrelse
Vi forventer at du;
- Er klar til at gøre en forskel
- Er positiv og bidrager til et fællesskab med samme mål
- Villig til at lære og gøre en indsats i arbejdet med projekterne/fadderskaberne
- Kan arbejde struktureret
- Besidder sprogkundskaber som minimum i engelsk
- Sætter en ære i frivilligt arbejde, også selvom det er ulønnet
Ønskes yderligere informationer, så kontakt endelig kontaktperson for fadderskabslederne og bestyrelsesmedlem Annette Jørgensen på mail acj@tdh-intra.dk
Læs mere om Terre des Hommes Danmark
https://www.terredeshommes.dk/laer-os-kende/hjaelp-boern-noed/
Vi vil gerne slutte, dette nummer af Nyhedsbrevet af med at sige jer hjertelig tak fordi I støtter Terre des Hommes Danmark.
De varmeste hilsner,
Terre des Hommes Danmark
Næste Nyhedsbrev udkommer juni 2022
|