TERRE DES HOMMES DANMARK 

AT GØRE EN FORSKEL 

Du kan hjælpe os, med at gøre en forskel ved at donere som fadder, medlem eller bidrage med en enkel ydelse. Læs mere om hvordan du kan hjælpe et barn, til en bedre fremtid på vores hjemmeside. Eller følg os på de sociale medier. 

Terre des Hommes Danmark har eksisteret i 55 år. 

DU KAN FØLGE OS HER:

FACEBOOK FACEBOOK
I N S T A G R A M I N S T A G R A M
Twitter Twitter
Terredeshommes.dk Terredeshommes.dk
                                                                         

NYHEDSBREV

SEPTEMBER 2022   
Af Sekretær Anja Olsen    
                                                                                                                                                                

Lysglimt af tro, håb og næstekærlighed - Vi sætter spot på Sri Lanka
Mens dagenes lyse timer bliver kortere og vi søger mere indendørs, står et udforende vinterhalvår og banker højtlyt på. Store dele af verden går et udfordrende vinterhalvår i møde. Energikrise, inflation, krig, sult og økonomiske kriser er den aktuelle dagsorden. I landende omkring Afrikas Horn sulter millioner af mennesker. Sri Lanka er midt i landets allerstørste krise, siden landet blev selvstændigt i 1948.
Det vildeste er, at midt i alt det katastrofale er der små perler af lysglimt i sprækkerne. Troen og håbet på at det nok skal gå, at tingene bliver bedre. Heldigvis er der massevis af mennesker, som har både næstekærlighed, generøsitet og overskud til at hjælpe børn og mennesker i nød. 

                                             


Glædestårer midt i en stor krise
Vi har modtaget et meget varmt og opløftende brev, fra søster Christala Alwis fra Sri Lanka, som er fra projektet teplantagerne – afd. Peradeniya. Brevet er fyldt med taknemmelighed, for penge Terre des Hommes Danmark udsendte, i forbindelse med en generøs arv vi fik sidste år.  

Søster Christala Alwis skriver;

Midt i den store krise på øen, vil jeg gerne bringe nogle ord af påskønnelse for alt det gode arbejde, I giver til de mennesker, der har brug for støtte til deres børns uddannelse. Det er en stor trøst og en følelse af lykke og glæde at opleve den bekymring, I viser landets fattige børn. Sammen med sponsorbørnene, deres forældre vil jeg af hjertet takke jer for det særlige tilskud, der er sendt til de fattige.
Af de penge, som vi har modtaget, har jeg fordelt halvdelen af pengene til Wennappuwa, Mannar og Peradeniya, for at give tørrationer og vitaminer.  Plus jeg hjalp en nyrepatient, da hun var på hospitalet i flere måneder.
 
Nogle penge blev brugt til at købe skolefornødenheder til fattige børn, hvis forældre ikke var i stand til at tjene deres daglige liv, på grund af Covid 19-begrænsninger i landet.
 
Folk var meget glade, for at have modtaget sådan noget, og deres øjne var fyldt med tårer.  De bad om at takke jer alle.
 
Jeg vil gerne takke, jer alle for den glæde, I gav disse stakkels mennesker i en krisetid. Det er en stor hjælp, når de ikke vidste, hvor de skulle hen, og hvordan de dagligt skulle tjene til, at holde børnenes i live. Selvom det var en lille pakke for dem, var det en stor ting på det tidspunkt.
 
Nu er frygten for Corona forsvundet fra folks liv, men vi står over for en større krise i landet.  Jeg formoder, at I ser og hører folkets nye opråb.  Mangel på gas, brændstof, medicin, mælkepulver og andre vigtige fødevarer har spillet en ødelæggende rolle i folks liv. Ofte, som hver anden uge stiger prisen på de væsentlige ting, men folkets månedsløn forbliver på samme niveau.
 
De unge er i en stresset situation, folk har ikke transportmuligheder til at komme på arbejde og børnene til skolerne. 
 
Med alle disse problemer lever vi med Guds nåde, og vi beder til, at ingen skal stå over for sådanne problemer i livet, som for det meste påvirker den unge generation af landets fremtid.
 
Så endnu en gang siger jeg, en stor tak, og beder om Guds velsignelser over hver enkelt af jer og jeres familier.

Gud velsigne jer og fylde jeres hjerter og liv med kærlighed, glæde og fred.
 
I remain
With love and prayers
Sr. Christala
                                                                                                               
Vidste du?

Sri Lanka betyder Hellig Ø og er verdens fjerde største te producent
Sri Lanka har været koloniseret af både portugisere, hollændere og briterne. Briterne etablerede tilbage i slutningen af 1800 tallet store te- og gummiplantager. Den første te busk blev plantet i 1867.  Som en reaktion mod de koloniale myndigheder voksende en frihedsbevægelse, som krævede uafhængighed. Først i 1948 blev landet en selvstændig stat i Commonwealth. Teen fra Sri Lanka er mere kendt under navnet "Ceylon te"  - navnet Ceylon kaldte briterne øen. I 1972 blev Ceylon ændret til Sri Lanka, som er afledt af Sanskrit, hvor Lanka betyder ø og Sri for hellig. Sri Lanka betyder hellig ø.
Sri Lanka er verdens fjerde største te producent. Te plantagerne ligger i det centrale højland, hvor de grønne buske endeløst pryder landskabet. Tebladene er meget værdifulde og af høj kvalitet.
I 1970´erne var te, kokos og gummi 90 procent af Sri Lankas eksportindtægter, i dag udgør de varer kun 20 procent af eksporten. Te er stadig en af Sri Lankas vigtige handelsvarer med en arbejdsstyrke på mere end 1 million srilankanere og der produceres tre te varianter; Ceylon- sort, grøn og hvid te. 



                                             


Helsingør hjælper børn og familier i svære tider
Sri Lanka står midt i en alvorlig økonomisk og politisk krise, der har udviklet sig siden pandemiens begyndelse. Situationen går fra slemt til værre med brændstofmangel, der har varet i flere måneder, og nu med eskalerende fødevare- og energiomkostninger. Mange familier i landet er kommet under fattigdomsgrænsen.  
Vi har uddelt tørrationer, til familierne til vores sponsorbørn flere gange i løbet af de sidste to år, for at hjælpe børnene og deres familier med at lette deres økonomiske byrder. Og for at sikre korrekt ernæring til børnene.  Børn får også støtte til at komme i skole i form af skoleartikler, uniformer, undervisning osv.
Børnene og familierne er meget taknemmelige for den støtte, de har fået under Elsinore Meth Care program, og taknemmelige for alle de gavmilde sponsorere, der har støttet dem gennem årene. 


 
  
                                                                                                                          

 
Døveskolen i Trincomalee, Sri Lanka
 
Mindeord fra vores kasserer Dorthe Kristensen
Året 2021 var et kaotisk år på døveskolen, på grund af Corona epidemien. Skolen var lukket igennem en længere periode, og da den åbnede igen, kom mange af børnene ikke tilbage. Vores projektleder Ranji Balasingham stod med 5 børn, og et stort stykke arbejde blev sat i gang for at få børnene tilbage, hvilket lykkedes for hende i starten af 2022.
 
Prøvelsernes tid var ikke forbi for skolen, idet vores projektleder igennem mere end 42 år Ranji Balasingham døde i en alder af 92 år den 24. maj i år. Hun havde været livsnerven for døveskolen, gjort et fantastisk stykke arbejde for de børn, som var født med dette handicap. Jeg vil altid tænke tilbage på de møder, som jeg har haft med hende, hvor skolen altid var først i hendes tanker.
 
Ære være hendes minde
 
Hun havde, for få år siden oprettet en skolebestyrelse, for at sikre skolens fremtid. Bestyrelsen består af fem medlemmer bl.a. hendes søn og datter, og et af bestyrelsesmedlemmerne Sinthathurai Varathaseelan har nu fået det daglige ansvar for skolen. Han er 65 år, og har en lang karriere indenfor undervisning og uddannelse. Lærerstaben er den samme, der er der ikke sket forandringer.
Jeg er sikker på iflg. den korrespondance, som jeg har med den nye ledelse, at skolen fortsætter i de bedste hænder.
 


---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nyt fra Terre des Hommes International

Terre des Hommes Holland – Fokusskift i kampen om seksuel udnyttelse på nettet
TDH Holland har i snart et årti arbejdet med at forbygge seksuel udnyttelse på nettet. Arbejdet medførte en opfindelse af en virtuel opfundet pige med navnet ”Sweetie”. Som kampagneaktivitet var Sweetie-projektet banebrydende og blev lanceret i 2020 med stor mediebevågenhed i både ind- og udlandet til følge.
Sådan et projekt skal hele tiden evalueres og gøres bedre. Holland har nu implementeret og indført nye forbedringer.

     -Til udviklingen af ​​et nyt program har vi set på de vigtigste erfaringer, vi har lært. Skriver TDH Holland på deres hjemmeside.

I de næste seks år vil TDH Holland øge bevidstheden om farerne ved seksuel udnyttelse på nettet. Det nye program vil give 100 ofre målrettet hjælp til at få deres liv og fremtid tilbage på sporet. TDH Holland forsøger at forhindre, at omkring ti tusinde børn i udsatte kvarterer bliver ofre for seksuel udnyttelse. Blandt andet ved at uddanne lokale socialrådgivere, læger, politibetjente og myndigheder om, hvordan man forebygger seksuel udnyttelse.

Læs hele historien.


---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Tak fordi du læste med og bakker op om vores arbejde.
Send gerne vores nyhedsbrev videre i dit netværk. På forhånd Tak.                                                                                                                                                
De varmeste hilsner,
Terre des Hommes Danmark       

                                                                                                 
Næste Nyhedsbrev udkommer december 2022                                                                                                                                                                                                            
Du kan læse om alle vores projekter i Sri Lanka - lige her
Støt nu