TERRE DES HOMMES DANMARK 

AT GØRE EN FORSKEL 

Du kan hjælpe os, med at gøre en forskel ved at donere som fadder, medlem eller bidrage med en enkel ydelse. Læs mere om hvordan du kan hjælpe et barn, til en bedre fremtid på vores hjemmeside. Eller følg os på de sociale medier. 

Terre des Hommes Danmark har eksisteret i 55 år. 

DU KAN FØLGE OS HER:

FACEBOOK FACEBOOK
I N S T A G R A M I N S T A G R A M
Twitter Twitter
Terredeshommes.dk Terredeshommes.dk
                                                                         

NYHEDSBREV

DECEMBER 2022   
Af Sekretær Anja Olsen    
                                                                                                                                                                

Glædelig jul
Julen bliver fejret på meget forskelligvis rundt om på kloden. Alt efter hvad julen betyder for os, hvilken religion og kultur vi færdes i. Tilbage i de nordiske søfarers tid, var julen en fest for solen, som betød at dagene begyndte at blive længere og lysere. For nogle er julen en svær og ensom tid på året. Andre kalder julen for børnenes og hjerternes fest. En højtid hvor familier samles, spiser, synger og hygger sammen. I Terre des Hommes Danmark stemmer vi i, at julen er børnenes og hjerternes fest. For alle de sårbare, udsatte, ressourcesvage, forældreløse, stolte, glade, taknemmelige, dejlige, dygtige, nysgerrige, skønne og kærlige børn. 
                                             


Fadderskabsledere på projektbesøg på Intel Schools, Arusha i Tanzania
Flere af Terre des Hommes Danmarks bestyrelsesmedlemmer og fadderskabsledere rejser selv ud for egen regning og besøger projekterne, når det er muligt. Denne gang har Gerda Steffensen og Leo Jensen været på besøg på Intel Schools. 
I forbindelse med vores ferie i Tanzania, havde vi i samråd med Dorthe Kristensen besluttet, at vi ville besøge hendes projekt i Arusha, projekt Intel Schools.
Det er en stor skole med plads til mange børn, formålet er at hjælpe børn fra ekstremt fattige familier med skolegang og mad. Terre des Hommes Danmark sponserer 78 børn.
Det er 4 år siden TDH/ Dorthe har besøgt projektet, så hun og den øvrige bestyrelse var spændte på hvilke forandringer, der var tilstødt skolen, så vi var udstyret med en tjekliste fra Dorthe.
Vort besøg fandt sted 27. september, vi fik en fin modtagelse af lærer og elever, der var linet op og sang velkomstsang for os.


Artiklen fortsætter under billedet. 


Dyrker grønsager på friland
Vi fulgte en rundvisning i skolens klasseværelser og vi overværede lidt af undervisningen i de mindste klasser. De store elever havde eksamen netop den dag. Vi var også udenfor og så hvordan eleverne lærte at plante og dyrke grønsager. Tidligere har skolen haft et velfungerende væksthus som afgav mange grønsager til den daglige kost, men det var blevet ødelagt af megen blæst, så de dyrker nu på friland med held, der er vand nok til formålet. Skolen har også legeplads og boldbane til børnene.


 
          
 
  
 
Skolelederen fortalte, at deres store problem lige nu var at regeringen i Tanzania forlangte en opdeling af skolen i særskilt skolebygning for de mindste og en anden for de større elever, det vi kender som børnehaveklasse og almindelig skole. Dette forlangende fra regeringens side har de fået 2 år til at udføre. Vi så den nye skolebygning var påbegyndt, men der mangler døre, vinduer, gulve osv., og man var nu løbet tør for midler til at afslutte byggeriet! 

Skolelederen og lærerne var meget engagerede og brændte for undervisningen, og de fortalte de kun ville ansætte nye lærerkræfter, der har den samme indstilling til skolen. Vi blev på mange måder bekræftet i at det er en meget velfungerende skole TDH Danmark støtter her.

Fadderskabsledere Gerda Steffensen og Leo Jensen
Katolske nonner Sri Lanka, Evelyn nurseries Sri Lanka, Trankebar Indien

Du kan hjælpe
Hvis der er nogle, som med et større eller mindre beløb vil være med til at hjælpe med denne skoletilbygning, så den kan blive færdig, vil det blive modtaget med stor taknemmelighed.
Beløbet bedes indbetalt til Nordjyske Bank på konto: 7448 1011513 - mærket Tanzania. 
Ved du?

Hvad Glædelig jul
hedder på Swahili, som er sproget, der tales i Tanzania og Kenya?

Det hedder: 
Krismasi Njema

 
                                             


Nye skolesko i gave til børn i Wema Centeret, Kenya
Medlem og tidligere landsformand i Terre des Hommes Danmark Jessie Rosenmeier, har doneret nye skolesko til nogle børn i Wema Centret i Mombasa, Kenya. Børnene starter i skole til januar 2023 og billederne taler for sig selv - Se, hvor glade de er for deres nye sko.
 
              
                                                                                                                          

Varmt hjemmestrik til Ukraine
Vinteren og kulen er sat ind i Ukraine, som i forvejen kæmper med krig, missilangreb, mangel på strøm, vand og mad.
Heldigvis er der mange flittige hænder, som strikker til Terre Des Hommes Danmark til udsendelse til Ukraine. Der bliver strikket huer, strømper, trøjer, tæpper osv. Der er virkelig gang i produktionen. Den første sending er sendt afsted til Ukraine og når det bliver mulighed for det, så kommer den næste sending afsted. Der er virkeligt et stort behov for alt.
 
  
Derfor, hvis nogle af vores læsere eller som kender nogen, der ligger inde med garnrester, så modtager vi det gerne med et stor tak. Det kan sendes til:

Dorthe Kristensen
Kirsebærvej 1
8600 Silkeborg

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------

For 3,50 krone om dagen, kan du sikre et barn skolegang og beskyttelse
Vil du være med at sikre et barn en bedre fremtid, hvor fundamentet er mad, skolegang, sundhedsydelser og beskyttelse mod børnearbejde? Vi mangler faddere til en række børn. Det koster 110 kr. pr. barn at være fadder, hvilket svarer til 3,50 krone om dagen. Vi har samlet en oversigt på børn, som har brug for faddere.

Vil du hjælpe?

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Terre des Hommes Danmark vil gerne ønske dig og dine kære en rigtig glædelig jul og et lykkebringende Nytår. Tak fordi du læser med, støtter og bakker op om vores arbejde. Det er vi meget taknemmelige for. 


Vi slutter med en solstrålehistorie
Senumi er en pige fra Helsingør-Meth Care-projektet, Sri Lanka. Senumi har med succes bestået stipendieeksamen, der gennemføres i femte klasse. De børn som får høje karakterer, har mulighed for at komme i en bedre skole. Stipendieeksamen blev forsinket sidste år på grund af Covid, men blev igen gennemført i år. Senumi fik en meget høj karakter og kan nu gå i en skole med bedre uddannelsesfaciliteter i sin by. I videoen takker hun alle og se, hvor hun stråler af stolthed.

Glædelig jul og godt Nytår. 

                                                                                                                                            
De varmeste hilsner,
Terre des Hommes Danmark       

          

Send gerne vores nyhedsbrev videre i dit netværk. På forhånd Tak.   
  
Næste Nyhedsbrev udkommer marts 2023                                                                                                                                                                                                            
Du kan læse om alle vores projekter - lige her
Støt nu