|
|
|
|
Du kan hjælpe os, med at gøre en forskel ved at donere som fadder, medlem eller bidrage med en enkel ydelse. Læs mere om hvordan du kan hjælpe et barn, til en bedre fremtid på vores hjemmeside. Eller følg os på de sociale medier.
Terre des Hommes Danmark har eksisteret i 57 år.
|
|
|
|
|
|
|
NYHEDSBREV
December 2024
Af næstformand Anja Olsen
|
|
Glædelig jul og godt nytår
Kære alle,
Julen nærmer sig med hastige skridt, og jeg ser tilbage på et år fyldt med engagement, støtte og fantastiske resultater.
Det er med stor glæde og taknemmelighed, at jeg som formand for Terre des Hommes vil udtrykke min dybfølte tak til hver enkelt af jer - vores trofaste faddere, generøse sponsorer og dedikerede medlemmer.
Jeres bidrag har gjort en betydelig forskel i mange børns liv rundt om i verden. Uden jeres utrættelige støtte og engagement ville vi ikke have kunnet opnå de fantastiske fremskridt, vi ser i dag.
Vi håber, at vi med jeres fortsatte støtte kan nå ud til endnu flere børn i 2025 og skabe endnu større forandringer. Jeres engagement er kernen i vores mission, og sammen kan vi fortsætte med at forbedre børns livsvilkår og fremtid.
Jeg ønsker jer alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår. Må denne sæson bringe jer varme, glæde og nærvær med dem, I holder af.
De varmeste hilsner
Linda Svartzengren
Landsformand
|
|
En glædelig nyhed - Fortryllende projektambassadør
Noget som berører de fleste hjerter, er når børn overgiver sig til grin, magi og begejstring. Den evne har tryllekunstner Jesper Grønkjær. Han kan begejstre børn som voksne.
Jespers tryllerier foregår i højt tempo, hvor han kombinerer trylleri, klovneri, bugtaleri og ballondyr. Derfor er det en stor glæde, at Terre des Hommes har indgået en aftale med Jesper Grønkjær om at være projektambassadør for Tihar Jail projektet, som er et sponsor-program for børn, hvis ene forælder er fængslet i New Delhis mest berygtede fængsel Tihar Jail, Indien.
Læs mere her.
_______________________________________________________________________
Interview med en loyal fadder gennem 45 år
På novembers sidste dag, viste solen sig, ikke kun brudt gennem skyerne, nej, også gennem telefonen. Inger Christoffersen får solen til at skinne, og det er ment på flere måder. I 45 år har Inger været fadder i Terre des Hommes og hjulpet mange børn med skolegang og muligheden for uddannelse.
”Vi har jo ikke lommer i vores begravelsestøj”
Det hele starterede på sygeplejeskolen i Roskilde, hvor Inger underviste. Skolen lå i kort cykelafstand fra Roskilde dyreskueplads, som var ved at folde årets Roskilde festival ud. Den nysgerrige Inger blev draget af frivilligt arbejde på Roskilde Festivalen. Den afdeling som Inger var en del af, var sponsor for og samlede penge ind til et børnehjem i Haiti, gennem Terre des Hommes. Det tiltalte Inger meget og hurtigt blev vagterne en stor tilfredsstillelse med et givtigt resultat, og musikalske oplevelser på sidelinjen.
- Jeg synes det frivillige arbejde var en god idé, så jeg fik hurtigt smittet flere af mine kollegaer til at være frivillige. Vi havde en bod på Roskilde festivalen og samlede ind til børnehjemmet i Haiti. En vagt på 6 timer kunne give mere end 40.000 kroner”, Ingers glædelige minder får en trillende latter frem og stemmen til at lyse.
På et tidspunkt i livet blev Inger alene med sin datter og hun vidste med sig selv, at hun ikke ville have flere børn.
- Der er så mange børn ude i verden, der tænger til hjælp, og det ville jeg gerne støtte.
Næstekærligheden har Inger fået ind med modermælken og det menneskesyn har hun givet videre til sin egen datter. Overskriften er et citat fra Ingers elskede mor, der levede efter dette citat. Ligesom Inger selv støtter velgørenhed og er sponsor og fadder for en pige i Indien. Netop piger er en vigtig markør.
- Det har været et bevidst valg fra starten, at jeg ville støtte piger. Simpelthen fordi kvinderne er dem, som får tingene til at ske og vokse til gavn for hjemmet, børnene og samfundet. Og så er der stadig steder i verden, hvor drenge bliver sat i første række, når det gælder skole. Derfor vil jeg helst støtte piger, så de også får mulighed for skolegang, uddannelse og bedre vilkår i fremtiden. For børn er fremtidens guld.
Inger Christoffersen er selv fra den årgang, som blev kaldt ”lykkerus” – året 1946. Inger er uddannet sygeplejerske, har en bachelor fra RUC og hun har undervist i mange fag, som biokemi, sygepleje, filosofi, pædagogik og kommunikation, og har en medfødt nysgerrighed på verden og verdens kulturer. Derfor meldte Inger sig som fadder gennem Terre des Hommes, der er et helt bevidst valg, i forhold til andre nødhjælpsorganisationer.

- Udelukkende fordi I arbejder frivilligt, ulønnede og at hele beløbet går til børnene. Og fordi Terre des Hommes vægter skolegang. Det giver mig en tryghed, at vide, at pengene går direkte til barnet. Det passer med mit eget menneskesyn. Skolegang og muligheden for uddannelse for børnene er fremtiden. Jeg anbefaler inderligt Terre des Hommes og flere jeg kender er sponsorer og faddere. Slutter Inger samtalen, inden hun skal i gang med årets juledekorationer.
* Inger Christoffersen vil gerne være anonym og har helt bevidst ikke nogen billeder af sig selv på de sociale medier. Det respekter vi selvfølgelig.
_________________________________________________________________________
Mangler du en mandelgave? Eller en ekstra julegave?
Forær et medlemskab i mandelgave og hjælp os med at hjælpe børn til en bedre fremtid med skolegang og uddannelse. Da vi alle i Terre des Hommes arbejder frivilligt, og værner om vores kerneværdi, at alle pengene går til barnet/børnene - holder vi vores administrationsomkostninger nede. Derfor kan et medlemskab på 150 kroner årligt, gøre en forskel.
Giv et medlemskab:
Tak fordi du læser med, støtter og bakker op om vores arbejde. Det er vi meget taknemmelige for.
Vi ønsker dig og dine en glædelig jul og et lykkebringende nytår.
De varmeste hilsner,
Terre des Hommes Danmark
Send gerne vores nyhedsbrev videre i dit netværk. På forhånd Tak.
Næste Nyhedsbrev udkommer marts 2025
|
|
Du kan læse om alle vores projekter - lige her
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|