Vores projekter
Terre des Hommes Danmark er aktive i mere end 30 projekter over hele kloden, især i Asien, Afrika og Europa. Langt de fleste er fadderskabsprojekter, hvor de nødstedte børn får hjælp til mad, skolegang og uddannelse med støtte fra deres danske faddere.
Vi samarbejder med lokale NGO’er for at sikre, at projekterne lever op til vores høje krav om børnebeskyttelse.
Terre des Hommes Danmarks arbejder ud fra princippet ”hjælp til selvhjælp”. Vores indsats er derfor målrettet mod, at børnene på sigt lærer at klare sig selv.
Tanzania (1 projekt)
Projekt Arusha
Hvor: Arusha, Tanzania
Formål: At hjælpe ekstremt fattige børn med skolegang
Kenya (1 projekt)
Projekt Wema
Hvor: Mombasa, Kenya
Formål: At redde, beskytte og rehabilitere piger på gaden
Indien (19 projekter)
Projekt Coimbatore
Hvor: Coimbatore, Indien
Formål: At forbedre skoleforholdene for børn i indiske landsbyer
Projekt Gujarat efter jordskælvet
Hvor: Gujarat, Indien
Formål: At sikre skolegang til børnene siden 2001-jordskælvet
Projekt Kerala tsunami
Hvor: Kerala-provinsen Indien
Formål: At støtte nødstedte børn efter 2004-tsunamien
Bustee Welfare Centre, Kolkata
Bustee – afløseren for Bagnan skoleprojekt – er en større velrenommeret NGO, en humanitær hjælpeorganisation, som har sit virke i et af Kolkatas slumkvarterer. Centeret blev oprettet i 1968 af Shiela Davar, som forfærdedes over udviklingen i kvarteret, hvor bylivet var præget af børn involveret i slagsmål og småkriminalitet.
Organisationen omfatter bl.a. en vuggestue (mor og barn projekt), tilbud på erhvervsuddannelse af unge piger og kvinder samt skolegang for kvinder som ikke kan læse eller skrive. Desuden to skoler for børn af underpriviligerede familier med i alt 300 elever og med klassetrin fra børnehaveklasse til 7. klasse. Efter 7. klasse rykker eleverne over i 8. klasse på anden skole i lokalområdet, hvilket organiseres og administreres af Bustee.
Sponsorbidraget udbetales til skolen og pengene anvendes til anskaffelse af skoleuniform, bøger, betaling af skolepenge samt fritidsaktiviteter. Skolen serverer et varmt måltid mad til frokost.
Det er jo et krav fra TDH, at sponsorbørnene læser deres lektier og passer deres skolegang. Med børnene samlet på ét sted, i én skole, er det nemt for skolen at overvåge at disse krav opfyldes, f.eks. på forældremøder.
Projekt Ek Prayaas Skolen, Kolkata – en oase midt i stenørkenen
Hvor: Kolkatas slum, Indien
Formål: At hjælpe fattige børn med skolegang
Dette er en privatskole, som er beliggende i et af Kolkatas slumkvarterer. Men tag ikke fejl! Det er ikke en skole for velhaverbørn – tværtimod! Skolen blev etableret i 2005, da en kreds af velhavende mennesker med hjertet på rette sted kunne iagttage, at en hel generation af børn i kvarteret var ved at blive tabt på gulvet – som gadebørn. Der var et skrigende behov for en skole til at samle disse børn op, men tilsyneladende havde de kommunale myndigheder hverken midler eller vilje til at tage et initiativ. For egne midler fik disse ildsjæle en lilleskole op at stå. Det blev et tilløbsstykke. Skolen er siden blevet ombygget og udvidet, så der nu er klassetrin fra børnehave- til 5. klasse.
Sponsorbidraget anvendes til betaling af skolepenge. Skolen serverer nærende måltider til morgenmad og frokost. Efter skoletid beskæftiges eleverne i en slags skolefritidsordning med sport, dans og håndarbejde.
Vores samarbejdspartner i området, Ladies Circle arrangerer udflugter, måske en tur i ZOO, fælles jule- og fødselsdagsparty, indkøb af dagligvarer engang om året, læge- og øjen-check-up.
Projekt Asha Sadan børnehjem
Hvor: Mumbai, Indien
Formål: At sikre forældreløse børn/unge piger et trygt opholdssted
Projekt Khetwadi gadebørn
Hvor: Mumbai, Indien
Formål: At få gadebørnene i skole
Projekt børnehjemmet Mahilashram Shraddhanand
Hvor: Mumbai, Indien
Formål: At støtte efterladte og handicappede børn
Projekt CASP
Hvor: Mumbai og New Delhi
Formål: At give børn fra slumområder en uddannelse
Projekt Tihar Jail
Hvor: New Delhi, Indien
Formål: At hjælpe børn af fængslede forældre
Tihar Jail projekt er et sponsorprogram for børn, hvis ene forælder er fængslet i New Delhis mest berygtede fængsel Tihar Jail. Børnene kommer fra New Delhis slum, hvor familierne er ekstrem fattige, og mange af de indsatte forældre er livstidsfanger. Børnene har ingen mulighed for skolegang, såfremt de ikke støttes gennem et fadderskab i Terre des Hommes og CASP India.
CASP India (Community Aid & Sponsorship Programme), har til formål at give børnene deres grundlæggende rettigheder, som sundhed, sikkerhed og uddannelse.
Børnene, som er i alderen 6 til 18 år, får støtte til f. eks. skoleuniform, sokker, sko, blyanter samt alle genstande der kræves til en korrekt skolegang. De får også hjælp til at håndtere psykiske traumaer og til at håndtere social stigmatisering, som de bærer med sig.
Hver anden lørdag i måneden har CASP organiseret møde i Børnenes Park (India Gate) med de indsattes børn og deres omsorgspersoner. Formålet er bl. a. at hjælpe med familierelaterede problemer, samt give både pædagogisk og ernæringsmæssig støtte, der bliver desuden også rådgivet i personlige, juridiske og uddannelsesmæssige problemer. Hvis børnene er heldige, kan der også 1 gang om året blive mulighed for en udflugt.
CASP etablerer et månedligt møde mellem den indsatte og barnet, for bl.a. at reducere misforståelser og opbygge/vedligeholde forbindelsen mellem den fængslede forælder og barnet.
Dorte Stenbryggen
Projekt Dev Samaj Modern School
Hvor: New Delhi, Indien
Formål: At give fattige børn en skolegang
Projektets navn: MCD Girls School, New Delhi / Governm. Senior Sec. School
Hvor: New Delhi, Indien
Her kan du være med til at bryde Indiens sociale arv!
Pigerne kommer fra meget fattige og socialt udsatte familier. Der er tale om en kommuneskole med klassetrin fra børnehave- op til 5. klasse. Der betales ikke skolepenge. For sponsorbidraget anskaffer skolen de fornødenheder som er påkrævet: skoleuniform, skoletasker, sko, bøger, kladdehæfter, skrivematerialer, et varmt tæppe til hjemmet.
Her kommer så en god nyhed til fadderne: Fra 2017 kan man fortsat følge sit sponsorbarn fra 6. og helt op til 12. klasse (svarer til vores gymnasium) på Government Senior Secondary School. På denne skole arbejder vi sammen med den højt respekterede hjælpeorganisation CASP, hvis engagement er baseret på en tæt kontakt til den enkelte familie. Ud over at følge barnets skolegang organiserer CASP aktiviteter uden for skoletiden: Ekstra undervisning, konkurrencer, workshops, tegning, danseundervisning, udflugter.
Projekt Pune
Hvor: Pune, Indien
Formål: At give børn fra slumområder en uddannelse
Projekt Pune CASP
Hvor: Pune, Indien
Formål: At give fattige børn en skolegang
Projekt Terewayangani Skolen – landsbyprojektet
Hvor: Terewayangani, Indien
Formål: At give fattige landsbybørn en skolegang
Projekt tibetanske flygtninge
Hvor: Indien
Formål: At støtte tibetanske børns skolegang
Projekt Trankebar
Hvor: Trankebar, Indien
Tilhørssted: Genguvarpatty og Madurai
Samarbejdspartner: Broder I. Sebastian (St. Joseph Development Trust, Genguvarpatty
Formål: Hjælpe børn af fattige familier til skolegang og uddannelse – et bedre liv.
Projektets art: Fadderskabsprojekt
Et fadderskab koster kr. 110,- pr måned
Projektansvarlig: Leo Jensen & Gerda Steffensen.
Mail: gsleo@mail.dk
Projektet hjælper børn fra meget fattige familier til at komme i skole, mad og evt. medicin.
Mange forældre er analfabeter og har ikke forståelse for nødvendigheden af uddannelse.
I skolen får børnene også bøger, skoleuniform og et dagligt måltid, og der bliver arrangeret lægeundersøgelse og vaccinationer.
Det er vigtigt at støtte dette projekt/ område i Indien, fordi det ofte er ramt af katastrofale tsunamier, der ødelægger alt for de fattige mennesker i området.
Det samme projekt støtter også retarderede børn på børnehjem, disse børn har meget vanskelige vilkår i Indien.
Projekt Vatsalya
Hvor: Mumbai, Indien
Formål: At give misbrugte gadebørn et fristed med mad, undervisning og kærlighed
Vatsalya Foundation består af tre forskellige centre, der alle har fokus på at hjælpe nødstedte børn i Mumbai. Det ene center er et børnehjem for drenge, der bor og overnatter på stedet, mens det andet er et dagcenter for piger. Her kan pigerne komme ind fra gaden og finde tryghed, lære engelsk og håndarbejde, få hjælp til lektier etc. Omkring 50 piger har deres daglige gang på centret året rundt. Det sidste center ligger lidt uden for Mumbai i et område præget af ekstrem fattigdom. Vatsalya gadebørnscenteret startede i 1982 og er lige siden blevet ledet af Swathi Mukherjee, der har skrevet bogen ”Smiling hearts” med fortællinger fra Vatsalya.
Projekt Balwaadi
Hvor: Delhi, Indien
Formål: At sikre skolegangen for børn af ressourcesvage forældre
Balwadi-systemet blev etableret i Indien helt tilbage i 1945 i første omgang som hjælp til trængte familier i landdistrikterne, men findes nu også i de større byer. Systemet er specielt rettet mod ressourcesvage familier, som typisk flytter fra landet ind til byerne, hvor begge forældre må tage job, f.eks. på en byggeplads. Imens tuller børnene rundt på pladsen, hvor de risikerer at blive væk eller komme til skade. Vores samarbejdspartner CASP kommer disse familier til undsætning med såvel en børnehavefunktion (preschool) som efterfølgende skolegang i en kommuneskole i lokalområdet. Når børnene er 5, udfører CASP alt papirarbejdet i forb.m. indskrivning og optagelse på skolen. Alle TDH’s sponsorbørn går i skole. Sponsorbidraget anvendes til anskaffelse af alle fornødenheder efter en individuel vurdering.
Der er meget tætte bånd mellem CASP og den enkelte familie. CASP sørger også for læge-check-up, medicin om nødvendigt og hjælper med at løse problemer med fejl- og underernærede børn.
Sri Lanka (12 projekter)
På Sri Lanka er vi aktive i 12 projekter, hvoraf de fleste er målrettet mod at give fattige børn en uddannelse. Blandt vores andre projekter hjælper vi døve børn med at lære tegnsprog og mundaflæsning, og vi støtter et hjem for retarderede piger.
Projektets navn: Katolske nonner, Sri Lanka
Tilhørssted: Seeduwa, Sri Lanka
Samarbejdspartner: Sr. Mary Sirilla, Good Shepherd Service Center.
Formål: At hjælpe børn, unge kvinder til mad, medicin og undervisning så de er bedre rustet til at klare den barske hverdag i deres lokalsamfund.
Projektets art: Fadderskabsprojekt samt støtteprojekt for fattige unge kvinder.
Projektansvarlig: Leo Jensen & Gerda Steffensen gsleo@mail.dk
Projektets navn: The Tea Plantation Project
Tilhørssted: Sri Lanka
Vores samarbejdspartner: Søstre i nonneordenen ”Sisters of the Cross”
Projektets formål: At understøtte børns skolegang og fremtid
Projektets art: Fadderskabsprojekt
Projektansvarlig: Birgit Bertelsen, Egevænget 18, 8382 Hinnerup
Tlf: 40 11 60 61
E-mail: birgittdh@gmail.com
Teplantageprojektet i Sri Lanka støtter via fadderskaber børns skolegang, så de kan få en bedre fremtid.
For tiden er der ca. 50 børn i projektet.
Næsten alle børn bor sammen med sine forældre. For nogens vedkommende med begge forældre. Der er også en del af børnene, hvor enten den ene eller begge forældre er døde. I så fald bor de typisk hos en bedstemor.
De børn, som vi har i projektet, kommer fra fattige familier med meget dårlige levevilkår. En del af familierne bor i små hytter uden indlagt vand og el. De fleste forældre har små daglejerjobs. Faderen kører måske taxa i en lejet TukTuk eller har en lille ”forretning”. Forældrene tager, hvad de kan få af arbejde, men de har ikke mange chancer, eftersom de færreste har nogen form for uddannelse. Mange af forældrene og også nogle af børnene er syge af fx astma og har brug for lægehjælp og medicin. Det giver ekstra udgifter for de fattige familier.
Med andre ord har disse børn mange odds imod sig. I vores projekt får familien en månedlig donation. De kan anvende pengene, som de vil – til mad, medicin, bøger, transport til skole eller ekstratimer, som en del børn får. Men den månedlige donation er afhængig af, at børnene går i skole.
Det er dog også vigtigt at fremhæve, at vi løfter langt de fleste børn videre i livet. Ud over vores donationer har de fleste en stabil person i familien, som støtter dem med omsorg og interesse. Derudover er der en tæt opfølgning fra vores 2 samarbejdspartnere derude. Det er to nonner fra klosterordenen ”Sisters of the Cross”. Nonnerne kender familierne og følger meget med i børnenes liv. De giver donationerne til familierne, ligesom de sørger for, at vi får årlige rapporter om børnenes skolegang, familiesituation, helbred og fritidsinteresser.
Projektets base er 2 klostre i Kandy, der ligger midt på øen. De fleste børn kommer fra dette område. I området er der mange teplantager , og tidligere var mange af forældrene teplukkere. Heraf navnet Teplantageprojektet.
Projektet har eksisteret i snart 35 år og har i alle årene været et meget stabilt og velfungerende projekt.
Birgit Bertelsen, fadderskabsleder
Projektets navn : Elsinore – Meth Care Programme
Projektets leder: Vasanthi Jayaweera
Samarbejdsartner : Meth Care Day Care Centre (charity)
Antal børn : 15
Moratumulla is a hamlet of the coastal town Moratuwa, located on the western coast of Sri Lanka, about 20 km south of the capital, Colombo. The breadwinners of many of the families living in this area are semi-skilled and unskilled manual workers. Some of them are addicted to liquor and gambling and many families live in abject poverty. Some parents are unable to provide three meals a day to their children. The mothers of some of the families leave the country for employment abroad as domestic servants to supplement the family income, creating social problems. The children of these families live in an environment not conducive for their development as responsible and productive citizens. Most parents do not see the value of a good education, and some of the children are used to supplement the family income from a very young age. They follow the life styles of their parents when they grow up. The main objective of the Meth Care Day Care Centre is to break this cycle of poverty. Meth Care Day Care Centre is a Charity organisation, providing free child care and meals to most deserving pre-school children (Up to 5 years) in the vicinity of Moratumulla Methodist Church.
Elsinore with the collaboration of Meth Care Day Care Center started Elsinore-Meth Care Programme. Currently Elsinore – Meth Care Programme supports 15 children who have left the Day Care to start formal school education. Elsinore – Meth Care Programme supports children between the age of 6-18 years to attend school and receive a minimum level of education.
Projektets navn: Hikkaduwa
Projektets tilhørssted: Hikkaduwa, Sri Lanka. Hikkaduwa er en meget besøgt turistby syd for hovedstaden Colombo.
Samarbejdspartner: Lions Club Hikkaduwa, Sri Lanka
Projektets art: Fadderskabsprojekt
Projektets formål: At sikre, at børn af fattige forældre eller med kun 1 forælder får en skoleuddannelse
Antal børn: p.t. ca. 40 børn
Pris pr. måned: 110 kr.
Projektansvarlig: Ina Steen Knudsen, Holmsgårdvej 4, Tykhøjet, 7321 Gadbjerg, Tlf: 74 51 93 76, E-mail: isk04@mail.dk
Projektet i Hikkaduwa drives af Lions Club, og TDH’s andel af projektet, der omfatter flere hundrede børn, er ca. 40 børn. TDH støtter hovedsageligt børn i familier, hvor forsørgeren (faderen) enten er død eller lider af en livstruende sygdom, så familien må klare sig for en meget lille og utilstrækkelig indtægt. Det koster penge til skoleuniform m.m. at gå i skole i Sri Lanka, og disse fattige familier har derfor ikke råd til at sende børnene i skole. På kort sigt er det også mere indbringende at sende dem ned på stranden for at tigge eller sælge hjemmelavede ting til turisterne.
Dette forsøger vi med held at imødegå med tilbud om hjælp til skolegang, mad og tøj. Vi giver således børnene mulighed for at få en uddannelse, så barnet og familien ikke bliver afhængige af turister men har udsigt til en bedre tilværelse.
Børnene bor hjemme og går på lokale skoler rundt omkring i distriktet. De starter i projektet, når de er blevet 10-12 år. De har en fast dag hver måned, hvor de samles i Hikkaduwa, og projektet er i kontakt med barnets skole og den tilknyttede socialarbejder.
Man modtager hvert år en rapport med foto af barnet.
Projektets navn: Halabawava
Tilhørssted: Sri Lanka
Vores samarbejdspartner: Mrs Samanthi Pelpola, Colombo
Projektets formål: at støtte børnenes skolegang og give familien råd og vejledning om kost, hygiejne m.m.
Projektets art: fadderskabsprojekt
Antal børn p.t.: ca. 15 børn i alderen 8-15 år
Et fadderskab koster 110 kr. pr. måned
Projektsansvarlig: Ina Steen Knudsen, Holmsgårdvej 4, 7321 Gadbjerg, Tlf.: 7451 9376, Mail: isk04@mail.dk
Projektet er beliggende midt inde i landet ca. 250 km nord for Sri Lankas hovedstad Colombo. Området er kendetegnet ved stor fattigdom. Familierne, der støttes gennem TDH, har intet fast arbejde og lever derfor i stor fattigdom. Hvis der er en far, arbejder han oftest som daglejer for et par dage ad gangen hos landmænd og i rismarker. I mange af de familier, som TDH støtter, er enten en forælder eller et af børnene i søskendeflokken syg.
Transport til og fra byerne er meget besværlig, og busserne kører uregelmæssigt. Derfor skal børnene ofte gå meget langt til skolen, hvilket gør, at de er trætte allerede ved ankomsten. Nogle børn må gå i skole på tom mave.
Selv om skolegangen i Sri Lanka ikke koster noget, skal familien betale for f.eks. skoleuniform, skolebøger, skoletaske og skrivematerialer. Det er der ikke mange familier her, der har råd til. Et bidrag fra en fadder betyder derfor alt for disse fattige familier. Bidraget muliggør, at familien har råd til at lade barnet gå i skole, til tandpleje, medicin og mad, og det forhindrer især for pigernes vedkommende også, at de undgår at blive bortgiftet i en alt for tidlig alder.
Der tilsendes fadderen 1 rapport og foto(s) fra fadderskabsbarnet hvert år.